Knus omsorg og nærvær


  • Hjem
  • Om os
  • Praktisk info
  • Hverdagen
  • Vores værdier
  • Medbring
  • Galleri
  • Sygdom
  • Søvn
  • Gode råd
  • Kontakt
  • Forældreudtalelser

Forældreudtalelser



fra tidligere børn



Du er et menneske at se op til både for børnene i dine arme og for os forældre. Tak for dit hjertevarme væsen.

Tak for din måde at holde vores Luna. Tak for at åbne dit hjem og din skønne familie for børnene og os.

Vi vil være dit evigt taknemmelig for de 2år Lunas andet hjem var her hos dig. Tak for dig.



De kærligste hilsner fra Luna Mikkel og Julie



Til den dejligste dagplejemor

Vi føler os utrolig heldige at vi fandt lige præcis dig, som har passet så godt på vores guldklump, udvist så meget omsorg og kærlighed. Vi og Johanne har nydt at komme op til dig og din skønne familie, som har taget imod os med åbne arme. 1000 tak for alt hvad du har gjort for os og Johanne. Du vil blive savnet!



Knus og kram
Louise, Rene og Johanne



Tusind tak for 2 gode år her i Minimus Dagpleje. Tak fordi I har taget så godt imod os alle tre, som nybegyndere, i den her dagplejeverden. Vi har altid været helt trygge ved at aflevere Johanne her og hun har altid hygget sig. Næsten for meget for det var sjældent, at hun var klar til at komme med hjem. Vi håber at alle børn er så heldige at få sådan en dagplejemor som dig.



Johanne, Lars og Louise



Tak fordi du har været verdens bedste dagplejer for vores datter. Hun har altid været tryg og tilpas i dit selskab. Tydeligt at se når hun som oftest slet ikke ville med hjem igen, og ikke havde tid til at sige farvel om morgenen. Det har betydet så utroligt meget for os at Nolia har trives så godt hos dig. Alt det bedste til dig og din familie. Vi og særligt Nolia kommer til at savne dig utroligt meget.



Kærlig hilsen Mille, Rene og Nolia



Tusind tak fordi du har taget så godt imod Amilia. Det har betydet utrolig meget for os, at vi ved, at hun er det bedste sted. Vi har haft os selv med hele vejen, og det har givet os så meget ro og tryghed.

Tak for dig.

Du gør en kæmpe forskel for os.



De bedste hilsner Mahdi, Camilla og Amilia



Kære Liselotte


Jeg sidder lige nu og ammer vores yngste til nat, og vil skrive til dig, fordi jeg har tænkt meget på dig, og hvor stor betydning du havde for os og især for Luna, da hun var hos dig. Jeg bliver fyldt med taknemmelighed hver gang jeg tænker på dig, for du var sådan en gave i vores liv - i Lunas liv. Jeg tænker nok især meget på dig for tiden fordi lillesøster lige er startet i dagpleje, og vi har bare ledt og ledt efter en, der kunne bare noget i den dur med, hvad du kan med børnene. Og det må vi sande, at det ikke er muligt at finde. Du er og bliver en ener, og jeg er så ked af, at du ikke bor her, hvor vi er flyttet til, for så havde vi for længst valgt dig. Vil nok bare gerne sige tak for dig, og tænk at en dagplejemor som dig findes - og at vores Luna fik lov at være i dine hænder og favn.


Kærligste hilsner fra Julie, Lunas mor



-