Da min mand er startet op som privat børnepasser, er vi blevet en storordning. Vi har pt én ledig plads.
Det kan være med opstart 1. november 2024 eller 1. december 2024
Ledige pladser i 2025: 1. april 2025 1. maj 2025 1. august 2025
Kontakt os for en nærmere snak om det og så aftaler vi en dag, hvor I kan komme på besøg
Tlf 25 54 55 80 eller mail lottelise1@hotmail.com
Det er også muligt at blive skrevet på venteliste.
Åbningstider:
Mandag-torsdag 07.30-15.45 Fredag 07.30-15.00
Betaling:
Man betaler alle 12 måneder om året. I betaler det fulde beløb til os og hver måned får I et tilskud fra Aalborg Kommune. Pengene skal være til vores disposition den sidste bankdag i måneden. Lønnen betales forud og reguleres 1. januar ligesom tilskuddet gør.
Kommunen giver ikke tilskud til hverken hel eller delvis friplads i private pasningsordninger, men I kan få søskenderabat ligesom, hvis I vælger kommunal dagpleje/vuggestue. I prisen er der mad, bleer, skumvaskeklude og diverse cremer incl. solcreme.
Opsigelse
Hvis I ønsker at udmelde jeres barn, skal dette ske skriftligt og er med løbende måned plus en måneds varsel. Ligeledes hvis vi ønsker at afbryde samarbejdet er det med løbende måned plus en måned. Ved manglende betaling eller svære samarbejdsvanskeligheder kan vi dog stoppe samarbejdet uden varsel.
Ferie
Når vi holder ferie, skal I selv finde pasning til jeres barn. Vi har lukket alle helligdage og weekender. I får en ferieplan for et halvt/et helt år af gangen.
Forsikring
Inden jeres barn starter skal I tegne en ansvars- og ulykkesforsikring på jeres barn.
Hvis jeres barn har legetøj med, der enten går i stykker eller bliver væk, har pasningsordningen ikke erstatningspligt.
Tavshedspligt
Vi har tavshedspligt, så alt hvad I fortæller os vedrørende jeres barn og jer, kommer ikke videre.
Skærpet underretningspligt
Når man arbejder professionelt med børn, så har man en skærpet underretningspligt, dvs. en pligt til at underrette de sociale myndigheder i tilfælde af svigt eller mistrivsel.
Vikar
Vi har pt én godkendt vikar og det er min mor Karin. Hun bliver brugt engang imellem og kommer jævnligt i vores hjem, så børnene er trygge ved hende. Hun bliver som udgangspunkt ikke brugt hele dage, så I skal regne med, at hvis en af os er syg, så vil I selv skulle finde anden pasning til jeres barn. Hvis vores egne børn er syge, vil min mor dog oftest passe dem. Min mand og jeg vil selvfølgelig også skiftes til at passe de gange, min mor ikke kan, men vores børn er så store nu, at det som regel ikke er et problem.
Kontakt
I kan ringe eller skrive til os på 25 54 55 80 eller sende en mail til lottelise1@hotmail.com